Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aula

Aula en kommunikationsplatform for pædagogiske medarbejdere og forældre. Kommunikationen i Aula supplerer de fysiske møder og samtaler, hvor medarbejdere vidensdeler med kollegaer og forældre. Aula sikrer, at vi behandler informationer om børnene sikkert og er stedet, hvor vi deler dokumenter og informationer med personfølsomme oplysninger.

Det er vigtigt at forældre holder sig orienteret på Aula. Det er her alle beskeder, opslag og dagbøger findes. Det er også på Aula, at det skal registres, når børn har fri eller er syge. Beskeder til personalet gives med fordel på Aula på stuens fællespostkasse.

Stamkort i Aula skal være udfyldt med forældre telefonnummer, inden barnet kan være uden forældre i institutionen

Se kommunikationsprincipper for Aula

 

Adgang til Aula:
For at få adgang til Aula, skal du fremsøge Aula på en internet browser og vælge login. Første gang du logger på, skal du bruge Nem-id. Du har først adgang til Aula fra barnets startdato.

Det er kun forældre der har forældremyndighed, der har adgang til Aula. Hvis der er andre f.eks. plejeforældre e.l., der har behov for at få adgang, så skal man kontakte Pladsanvisningen – institutionen kan ikke give adgang.